AUTISME OG DIAGNOSER

Autisme er et spektrum, ikke en rangliste

Autisme er et spektrum, ikke en rangliste

Autisme påvirker mennesker forskelligt. Nogle har brug for omfattende støtte i hverdagen, mens andre klarer meget selvstændigt, men kan bruge støtte i bestemte situationer. En diagnose fortæller ikke alt om et menneske og kan ikke alene fortælle, hvilken støtte der er den rigtige.

Autisme påvirker mennesker forskelligt. Nogle har brug for omfattende støtte i hverdagen, mens andre klarer meget selvstændigt, men kan bruge støtte i bestemte situationer. En diagnose fortæller ikke alt om et menneske og kan ikke alene fortælle, hvilken støtte der er den rigtige.

Det vigtigste først

Autisme bør forstås ud fra det enkelte menneskes udvikling, kommunikation, sanser, interesser, trivsel, ressourcer og støttebehov. Kendetegn kan se meget forskellige ud og kan ændre sig med alder, omgivelser og belastning.

Hvad kalder man det i dag?

Hvad kalder man det i dag?

I den moderne internationale klassifikation ICD-11 samles de tidligere autismediagnoser under autismespektrumforstyrrelse, ofte forkortet ASF, med koden 6A02. Diagnosen kan suppleres med beskrivelser af blandt andet intellektuel udvikling og funktionelt sprog. I Danmark er ICD-11 endnu ikke fuldt indført i alle sundhedssystemer, så ældre betegnelser kan fortsat stå i journaler og dokumenter.

I den moderne internationale klassifikation ICD-11 samles de tidligere autismediagnoser under autismespektrumforstyrrelse, ofte forkortet ASF, med koden 6A02. Diagnosen kan suppleres med beskrivelser af blandt andet intellektuel udvikling og funktionelt sprog. I Danmark er ICD-11 endnu ikke fuldt indført i alle sundhedssystemer, så ældre betegnelser kan fortsat stå i journaler og dokumenter.

De centrale områder i autisme

De centrale områder i autisme

Autisme beskrives typisk gennem vedvarende forskelle inden for social kommunikation og gensidigt socialt samspil samt begrænsede, gentagne eller ufleksible mønstre i adfærd, interesser eller aktiviteter. Mange oplever også anderledes følsomhed over for lyd, lys, berøring, smag, lugt, varme, kulde eller smerte. Vanskeligheder med skift, uforudsete ændringer og krav kan også spille en rolle. Ingen af disse kendetegn bør vurderes isoleret eller bruges som en selvtest.

Autisme beskrives typisk gennem vedvarende forskelle inden for social kommunikation og gensidigt socialt samspil samt begrænsede, gentagne eller ufleksible mønstre i adfærd, interesser eller aktiviteter. Mange oplever også anderledes følsomhed over for lyd, lys, berøring, smag, lugt, varme, kulde eller smerte. Vanskeligheder med skift, uforudsete ændringer og krav kan også spille en rolle. Ingen af disse kendetegn bør vurderes isoleret eller bruges som en selvtest.

De tidligere autismediagnoser

De tidligere autismediagnoser

Infantil autisme

Infantil autisme

En historisk ICD-10-betegnelse for en autismeprofil, hvor tegnene typisk var tydelige tidligt i barndommen. Den blev forbundet med forskelle i socialt samspil, kommunikation og leg samt begrænsede eller gentagne adfærdsmønstre. Sprogudvikling og støttebehov kunne variere meget.

Aspergers syndrom

Aspergers syndrom

En historisk betegnelse, som blandt andet blev brugt om personer med autistiske træk uden en tydelig tidlig sprogforsinkelse eller intellektuel funktionsnedsættelse efter de gamle kriterier. Betegnelsen er ikke en separat diagnose i ICD-11, men nogle mennesker bruger stadig ordet om sig selv, og det bør respekteres.

Atypisk autisme

Atypisk autisme

En historisk kategori, der blev brugt, når en person havde tydelige autistiske træk, men ikke passede fuldt ind i kriterierne for infantil autisme, eller når tegnene viste sig senere eller på en anden måde.

GUA og GUU

GUA og GUU

GUA betyder gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden, og GUU betyder gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret. De historiske betegnelser blev blandt andet brugt, når en autismeprofil var sammensat eller ikke kunne beskrives mere præcist med de øvrige kategorier.

Diagnosen siger ikke, hvor meget støtte et menneske har brug for

Diagnosen siger ikke, hvor meget støtte et menneske har brug for

To mennesker med samme diagnose kan have meget forskellige behov. Støtte bør derfor tage udgangspunkt i hverdagen: kommunikation, overgange, sanser, søvn, skole eller arbejde, relationer, selvstændighed og mulighed for pauser. Det er også vigtigt at se på styrker, interesser og det, der allerede fungerer.

To mennesker med samme diagnose kan have meget forskellige behov. Støtte bør derfor tage udgangspunkt i hverdagen: kommunikation, overgange, sanser, søvn, skole eller arbejde, relationer, selvstændighed og mulighed for pauser. Det er også vigtigt at se på styrker, interesser og det, der allerede fungerer.

Udredning og faglig vurdering

Udredning og faglig vurdering

Kendetegn på autisme kan have andre forklaringer og kan optræde sammen med for eksempel ADHD, angst, depression, epilepsi eller sproglige og intellektuelle vanskeligheder. En diagnose kræver derfor en faglig udredning. Denne side kan give viden og sprog, men kan ikke bruges til at stille en diagnose.

Kendetegn på autisme kan have andre forklaringer og kan optræde sammen med for eksempel ADHD, angst, depression, epilepsi eller sproglige og intellektuelle vanskeligheder. En diagnose kræver derfor en faglig udredning. Denne side kan give viden og sprog, men kan ikke bruges til at stille en diagnose.

Sprog om autisme

Sprog om autisme

Nogle foretrækker person-first sprog som person med autisme, mens andre foretrækker identitetsbaseret sprog som autistisk person. Spørg gerne den enkelte. Vi bruger her både autisme, autistisk og autismespektrumforstyrrelse, fordi sprog og identitet kan være forskelligt fra person til person.

Faglige kilder og mere viden

Faglige kilder og mere viden