ONLINE BOOKING

Anmod om støtte eller book en samtale

Anmod om støtte eller book en samtale

Når familien står i en svær eller presset tid, kan det være svært at finde overskud til at ringe. Derfor kan du online ønske støtte i København, Storkøbenhavn og omegn eller booke en samtale fra hele Danmark – roligt, enkelt og når det passer dig.

Vælg den løsning, der passer til jer

Uforpligtende introsamtale

Book en 30-minutters videosamtale, hvis du har brug for at fortælle, hvad I står i, og høre, hvordan vi måske kan hjælpe. Samtalen er uforpligtende.

Anmod om en tid til en opgave

Send en anmodning om en tid til eksempelvis ledsagelse, aflastning, børnepasning, kontaktpersonstøtte, en aktivitet eller socialfaglig rådgivning. Du kan beskrive startsted, aktivitet, slutsted, ønsket medarbejder og andre praktiske forhold. Vi kan ikke garantere en bestemt medarbejder, før vi har bekræftet aftalen.

Sådan foregår online booking

1. Vælg booking

Vælg introsamtale eller en konkret opgave og find et tidspunkt, der passer jer.

2. Udfyld det nødvendige

Skriv dine kontaktoplysninger og kun det praktiske, vi skal bruge for at hjælpe dig videre.

3. Vi bekræfter aftalen

Vi gennemgår dit ønske og bekræfter skriftligt, om vi kan tilbyde tiden. Først da er aftalen endelig. Vi forsøger at svare hurtigt – både på hverdage, i weekender og på helligdage. I nogle tilfælde kan der gå op til to hverdage, før du hører fra os.

Hvad kan du booke?

Du kan anmode om en tid til ledsagelse, aflastning i hjemmet, børnepasning, kontaktpersonstøtte, aktiviteter, udflugter, socialrådgivning, sagsbehandling, bisidning, partsrepræsentation eller online coaching. Er du i tvivl, så begynd med en introsamtale.

Praktisk og trygt

Del kun det, vi har brug for til bookingen, og vent med følsomme oplysninger. Har du en bevilling eller en fast prisaftale, må du gerne skrive det kort. Ellers følger prisen vores gældende prisliste og det, vi aftaler med dig.