Derfor startede jeg Hverdagens Liv

Jeg startede Hverdagens Liv, fordi jeg i arbejdet med børn, unge og familier igen og igen så, hvor tung vejen til den rigtige hjælp kan være. Nogle venter længe på, at en bevilling bliver til konkret støtte. Andre skal selv finde rundt i regler, aftaler og hverdage, der allerede er pressede. Jeg ville gerne skabe et sted, hvor hjælpen tager udgangspunkt i det liv, familien faktisk lever.

Jeg kender noget af vejen indefra

Jeg er selv autistisk og har ADHD. I nogle år kæmpede jeg også med angst. Først som voksen faldt flere ting rigtigt på plads for mig. Det ændrede mit syn på mig selv og på andre mennesker: En diagnose kan forklare noget, men den fortæller aldrig hele historien om et menneske.

Som barn havde jeg en kontaktperson, gik på specialskole og talte med skolepsykolog. Jeg har altså selv prøvet at være en del af systemet. Det, jeg særligt husker fra en god støtteperson, er enkelt: At jeg bare følte mig normal. Vi kom ud, oplevede noget og fik frisk luft. Det var et frirum, og det gjorde en forskel.

Familier skal ikke stå alene

I mit arbejde har jeg mødt familier, der følte sig efterladt med mange spørgsmål og for lidt kontakt. Når man allerede har et barn eller en ung i mistrivsel, kan det være uoverskueligt også at skulle forstå reglerne, finde en hjælper og holde styr på aftaler. Derfor skal Hverdagens Liv være nemt at komme i kontakt med – via telefon, chat, booking eller den måde, der passer familien bedst.

Da jeg mødte May-Brith, fik idéen en ny styrke. Praktisk støtte, ledsagelse og aflastning kan nogle gange hænge tæt sammen med behovet for socialrådgivning. Vi kan ikke løse alt, men vi kan lytte, tale ærligt om mulighederne og hjælpe familien med at finde ud af, hvad der giver mening lige nu.

Nærvær skal kunne mærkes

Vi er en ny virksomhed, og vi skal stadig lære. Men ønsket er klart: Vi vil bygge opfølgning og tilgængelighed ind fra start. Det kan være samtaler med familien, sparring med hjælperen eller, når der er behov for det, at en af os mere erfarne deltager i det første møde. Hver familie har forskellige behov, så formen skal passe til dem – ikke omvendt.

Relationer ser heller ikke ens ud. For nogle betyder en stabil, rolig voksen med passende afstand mest. For andre opstår der en tættere relation over tid. Det afgørende er at lægge mærke til den unges signaler, lytte til familien og lade hjælpen udvikle sig på en tryg måde.

Ærlighed og plads til at justere

Jeg tror ikke på, at man kan gøre alting perfekt fra første dag. En forkert vurdering kan gøre en dag sværere, og det skal man tage alvorligt. Hvis noget ikke gik godt, vil jeg hellere sige det tydeligt til familien, tage ansvar og lære af det end forklare det væk. Familier er forskellige, og vi skal ikke komme ind og gøre ting på en måde, de ikke ønsker. Derfor er det vigtigt, at de kan sige det direkte til os – så lytter vi og tilpasser.

Navnet Hverdagens Liv kom af netop det: Hverdagen er der, og den skal kunne hænge sammen. Jeg håber, at denne fortælling gør det tydeligere, om vi er det rigtige match for en familie. Vi passer ikke nødvendigvis til alle, men for dem, der ønsker en lille virksomhed med nærvær, ærlig dialog og hjælp, der tager udgangspunkt i hverdagen, vil vi gøre os umage.